Vielser på julemarkedet i Odense

Bliv gift i romantiske omgivelser på H.C. Andersen Julemarkedet

Vielser roed loeber

Siden 2012 har det været muligt at blive viet på H.C. Andersen Julemarkedet.

Julemarkedet danner den romantiske ramme for giftelystne odenseanere i december, når Odense Kommune tilbyder vielser i gårdrummet ved Møntergården kl. 16.00 den 2. december 2017.


Med juletræer og rød løber omdannes den smukke og historiske gård til et unikt og stemningsfyldt vielsesrum, hvor forelskede par kan give deres ja, mens familie, venner og julemarkedets gæster kigger på.

 

Hvordan bliver man viet på H.C. Andersen Julemarkedet?

Selve vielserne finder sted lørdag den 2. december 2017 fra kl. 16.00 og frem i gårdrummet ved Møntergården.
Der afsættes ca. 10 min. pr. vielse. Vielserne forestås af By- og Kulturrådmand Jane Jegind.

For at blive borgerligt viet på H.C. Andersen Julemarkedet skal I udfylde en ægteskabserklæring på www.odense.dk/vielse og skrive, at det er Jane Jegind, der skal vie jer.
Erklæringen skal sendes via selvbetjening til Borgerservice senest 14 dage før. Herefter modtager I mere information om selve vielses-seancen.

Juridiske spørgsmål til vielsen:

Har I spørgsmål af juridisk karakter vedr. vielse og udfyldning af ægteskabserklæringen, kan de sendes til vielse@odense.dk

 

Praktisk spørgsmål om vielser samt information om H.C. Andersen Julemarkedet:

Kristina Sjögreen
Kulturkonsulent
Mobil: 51 77 73 45
Mail: krs@odense.dk